Jeg har forsøgt mig med at lave et Log Cabin tæppe.
Som det ses så er det kun toppen som er færdig, da jeg lige nu er i gang med et andet tæppe, som skal være færdigt om en måned.
Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så tror jeg at der skal sys nogle tæpper, før at jeg har 100% styr på teknikker osv. og tæppet her har OGSÅ hjulpet mig på vej.
Jeg synes at det var rigtig svært at sy det her tæppe, mest fordi at jeg meget gerne ville have det lige, og det må jeg nok erkende, at det kan man ikke som forholdsvis nybegynder. Det kræver øvelse.
Jeg måtte prøve mig frem med at sy blokkene her, hvilket også medførte en del opsprætning.
Til sidst måtte jeg have hjælp, og fik min stedmor til at sy blokkene sammen, simpelthen fordi at jeg var for hys med, om det passede helt præcist.
Jeg lærte, at man skal bruge det sømrum som der er på trykfoden på symaskinen, det gør arbejdet noget lettere, og så lærte jeg, hvordan man lettest syer et Log Cabin tæppe, nemlig ved at sy af lange strimler, og ikke skærer længden til fra starten.
Log Cabin skal helt klart afprøves igen. Det næste bliver måske en gave, til en som har betydet rigtig meget i mit liv.
MEN! Når det så er sagt, så har jeg altså en rigtig lang to-do liste, med projekter som skal laves færdig, og påbegyndes :)

0 kommentarer:
Send en kommentar