Så har jeg fået startet en blog.. jeg har forsøgt mig nogle gange nu, for at finde ud af hvor jeg bedst kunne lide at blogge, og nu har jeg valgt at bruge blogspot :)
Bloggen hedder "Marguritten", fordi at jeg elsker marguritter, og fordi at marguritten er blomsten for april måned, som jeg er født i. (Søg evt. fødselsblomst eller birthflower på google for at finde din fødselsblomst)
Bloggen kommer til at handle om lidt af hvert, men nok mest om de ting som jeg laver. Jeg scrapper, syer, maler gamle møbler osv. Jeg elsker at forsøge mig med nye ting, og får en del idéer som jeg går i gang med. Som min kæreste Simon siger "Du har godt nok mange projekter som du vil eller er gået i gang med skat:)" Nemlig! Lige nu scrapper jeg på livet løs, mest kort, men har da et håb om at jeg snart kommer i gang med at lave nogle layouts, når jeg altså bliver bedre til at huske og tage billeder når vi laver noget :D Mit foretrukne scrappeshoppingsted er www.love2scrap.dk som har butik i Roskilde.
Udover at scrappe så er jeg lige nu i gang med at hækle et tæppe, male spisebord, stole og ombetrække sæderne på stolene, jeg laver påskepynt, broderer billeder til min mormor og har lige købt ind til at eg skal male billeder til lejligheden. Lige nu er der kun købt til to billeder, men hvis det bliver en succes, så skal der males flere :)
Så har jeg et håb om at lære og strikke. Det er jeg bare håbløs til, men vil rigtig gerne lære det, så må vi se om der snart bliver tid til at bruger hendes verdens håndarbejdskole, så jeg kan lære at strikke.
Nu vil jeg slutte for i aften, så godnat :)
0 kommentarer:
Send en kommentar